Alfa: alfa er en radioaktiv udsendelse af protoner og neutroner. Alfa er en helium kerne. Fordi at der kun består af neutrale og positive substanser er alfa positivt. Alfa kan stoppes af papir
Beta: beta er en radioaktiv stråling, som udsender elektroner. Beta er negativt, da at elektroner er negative. Beta kan stoppes af bly
gammastråling: gammastråling er en radioaktiv stråling, som udsender elektromagnetiske bølger. Gammastråling er neutral, da at det blot er en stråling. Gamma kan stoppes af aluminium.
Beta: beta er en radioaktiv stråling, som udsender elektroner. Beta er negativt, da at elektroner er negative. Beta kan stoppes af bly
gammastråling: gammastråling er en radioaktiv stråling, som udsender elektromagnetiske bølger. Gammastråling er neutral, da at det blot er en stråling. Gamma kan stoppes af aluminium.
Hvert atom består af elektroner, protoner og neutroner
Antallet af protoner viser hvilket grundstofnummer atomet er i det periodiske system.
Hvis man tilføjer protoner til et atom vil atomet ændre sig til et andet atom.
Derudover kan man godt tilføje neutroner og elektroner uden at atomet vil ændre grundstof.
Dog ved for lidt eller mange protoner kan atomets kerne blive ustabil og dermed radioaktiv.
en proton vejer en unit og en neutron vejer også en unit, mens en elektron vejer
til 1 g skal der bruges: ”(1/1.66053866)*1024 unit”
Normalt når et atom vises står der øverst til venstre størrelsen af kernen, dvs. antallet af protoner og neutroner tilsammen, og nedenunder antal af protoner, dvs. grundstofnummer. Til højre står der en forkortelse for grundstofnavnet, ofte med et stort og derefter et lille bogstav. Fx , som viser kernestørrelsen 4, antallet af protoner og grundstofnummeret 2 og forkortelsen He, som står for helium.
1.1 Atomet og dets kerne:
1. Er atomkerner positivt ladet, negativt ladet eller uden ladning?
en atomkerne er positivt ladet, da at den kun består af neutroner og mindst en proton
2. Er elektroner positivt ladet, negativt ladet eller uden ladning?
negativt ladet
3. Består kernen i et hydrogen-atom af en proton, en neutron eller en elektron?
den består af et proton
4. Hvad hed den person, der opdagede elektronen?
Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897
5. Hvad hed den person, der opdagede, at der midt i atomerne er en tung kerne?
Ruthe Ford, engelsk fysiker
Atomers størrelse angives tit i enheden nanometer, der skrives nm.
Der gælder, at 1 nm = 10–9 m = 10–6 mm = 0,000 001 mm.
6. Et jern-atom har en diameter på 0,4 nm. Hvad er atomets diameter i millimeter? Mm
=
7. Hvor mange jern-atomer kan ligge i en række med længden 1 mm?
jern atomer
8. Atomkernen i jern har en diameter, der er ca. 5000 gange mindre end atomets diameter.
Hvad er kernens diameter i millimeter? Mm
mm
Massen af atomare partikler angives tit i enheden u, der kaldes en atomar masseenhed.
Der gælder, at 1 u = 1,66 · 10–27 kg.
9. Atomkernen i jern har massen 56 u. Hvad er kernens masse i kilogram? Kg
kg
10. Hvor mange jern-atomer er der i 1 kg jern?
jern atomer
Antallet af protoner viser hvilket grundstofnummer atomet er i det periodiske system.
Hvis man tilføjer protoner til et atom vil atomet ændre sig til et andet atom.
Derudover kan man godt tilføje neutroner og elektroner uden at atomet vil ændre grundstof.
Dog ved for lidt eller mange protoner kan atomets kerne blive ustabil og dermed radioaktiv.
en proton vejer en unit og en neutron vejer også en unit, mens en elektron vejer
til 1 g skal der bruges: ”(1/1.66053866)*1024 unit”
Normalt når et atom vises står der øverst til venstre størrelsen af kernen, dvs. antallet af protoner og neutroner tilsammen, og nedenunder antal af protoner, dvs. grundstofnummer. Til højre står der en forkortelse for grundstofnavnet, ofte med et stort og derefter et lille bogstav. Fx , som viser kernestørrelsen 4, antallet af protoner og grundstofnummeret 2 og forkortelsen He, som står for helium.
1.1 Atomet og dets kerne:
1. Er atomkerner positivt ladet, negativt ladet eller uden ladning?
en atomkerne er positivt ladet, da at den kun består af neutroner og mindst en proton
2. Er elektroner positivt ladet, negativt ladet eller uden ladning?
negativt ladet
3. Består kernen i et hydrogen-atom af en proton, en neutron eller en elektron?
den består af et proton
4. Hvad hed den person, der opdagede elektronen?
Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897
5. Hvad hed den person, der opdagede, at der midt i atomerne er en tung kerne?
Ruthe Ford, engelsk fysiker
Atomers størrelse angives tit i enheden nanometer, der skrives nm.
Der gælder, at 1 nm = 10–9 m = 10–6 mm = 0,000 001 mm.
6. Et jern-atom har en diameter på 0,4 nm. Hvad er atomets diameter i millimeter? Mm
=
7. Hvor mange jern-atomer kan ligge i en række med længden 1 mm?
jern atomer
8. Atomkernen i jern har en diameter, der er ca. 5000 gange mindre end atomets diameter.
Hvad er kernens diameter i millimeter? Mm
mm
Massen af atomare partikler angives tit i enheden u, der kaldes en atomar masseenhed.
Der gælder, at 1 u = 1,66 · 10–27 kg.
9. Atomkernen i jern har massen 56 u. Hvad er kernens masse i kilogram? Kg
kg
10. Hvor mange jern-atomer er der i 1 kg jern?
jern atomer
Forsøg 1.2: flammefarver
i dette forsøg skulle vi bruge de fem stoffer: kaliumchlorid, natriumsulfat, calciumsulfat, lithiumchlorid, natriumchlorid (fint køkkensalt). Til disse 5 stoffer skulle vi bruge fem nummererede plader. Derudover skulle vi bruge en bundselbrænder hængt op i et stativ, et håndspektrometer og et reagensglas med .
Antallet af protoner viser hvilket grundstofnummer atomet er i det periodiske system.
Hvis man tilføjer protoner til et atom vil atomet ændre sig til et andet atom.
Derudover kan man godt tilføje neutroner og elektroner uden at atomet vil ændre grundstof.
Dog ved for lidt eller mange protoner kan atomets kerne blive ustabil og dermed radioaktiv.
en proton vejer en unit og en neutron vejer også en unit, mens en elektron vejer
til 1 g skal der bruges: ”(1/1.66053866)*1024 unit”
Normalt når et atom vises står der øverst til venstre størrelsen af kernen, dvs. antallet af protoner og neutroner tilsammen, og nedenunder antal af protoner, dvs. grundstofnummer. Til højre står der en forkortelse for grundstofnavnet, ofte med et stort og derefter et lille bogstav. Fx , som viser kernestørrelsen 4, antallet af protoner og grundstofnummeret 2 og forkortelsen He, som står for helium.
Antallet af protoner viser hvilket grundstofnummer atomet er i det periodiske system.
Hvis man tilføjer protoner til et atom vil atomet ændre sig til et andet atom.
Derudover kan man godt tilføje neutroner og elektroner uden at atomet vil ændre grundstof.
Dog ved for lidt eller mange protoner kan atomets kerne blive ustabil og dermed radioaktiv.
en proton vejer en unit og en neutron vejer også en unit, mens en elektron vejer
til 1 g skal der bruges: ”(1/1.66053866)*1024 unit”
Normalt når et atom vises står der øverst til venstre størrelsen af kernen, dvs. antallet af protoner og neutroner tilsammen, og nedenunder antal af protoner, dvs. grundstofnummer. Til højre står der en forkortelse for grundstofnavnet, ofte med et stort og derefter et lille bogstav. Fx , som viser kernestørrelsen 4, antallet af protoner og grundstofnummeret 2 og forkortelsen He, som står for helium.
forsøg 1.6
I dette forsøg skulle vi finde halveringstiden af det radioaktive stof Barium-137. Den første opgave gik ud på at få lavet en grad ud fra forskellige punkter i et koordinatsystem. Denne graf kan vi nu se ovenfor. Den næste opgave gik ud på at finde 4 eksempler på halveringstiden af stoffet. det første eksempel var fra det første punkt på ca. 1030, hvor halveringstiden ifølge grafen var 75 sekunder. Det næste eksempel var 800, hvvor halveringstiden var på 100 - 25 = 75 sekunder. Det tedje eksempel var 600, var halveringstiden var 140 - 55 = 85 sekunder. Det sidste eksempel var 400 hvor halveringstiden er 175 - 100 = 75 sekunder. Derefter skulle vi finde gennemsnittet. Dette gør vi ved at sige 75 + 75 + 75 + 85 = 310. Vi dividere 310 med 4, hvilket giver 77,5.
ikke rystet
Gennemsnittet: 1 + 2 + 5 + 7 + 4 + 6 + 6 + 13 + 5 + 5 + 5 + 5 + 1 + 2 + 6 = 73 Dette dividere vi med 15, hvilket giver: 4,867
rystet
Denne gang ryster vi den og holder 5 sekunders pause mellem hver 10 sekunders måling. Dette gør vi i otte minutter.
I denne opgave skulle vi finde halvdelen af det højeste tælletal, som var 173, hvor halvdelen er 86,5
Halveringstid i hverdagen:
I Hverdagen bruger man denne teknik til at se hvor hurtigt radioaktiviteten falder til et mere sikkert niveau og dermed er sikkert for menneskelig kontakt. Ved at måle halveringstiden kan man også finde frem til hvor radioaktivt et objekt er. Dette er meget nyttigt i arkeologiske og geologiske andvendelser.
I Hverdagen bruger man denne teknik til at se hvor hurtigt radioaktiviteten falder til et mere sikkert niveau og dermed er sikkert for menneskelig kontakt. Ved at måle halveringstiden kan man også finde frem til hvor radioaktivt et objekt er. Dette er meget nyttigt i arkeologiske og geologiske andvendelser.
1.7
gennemsnittet:
Støv
kældergang
5 gange efter første gang
6 gange efter anden gang
4 gange efter tredje gang
7 gange efter fjerde gang
9 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=6,2
kælderrum
9 gange efter første gang
11 gange efter anden gang
5 gange efter tredje gang
8 gange efter fjerde gang
14 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=9,4
Kældergang i et andet hjørne
2 gange efter første gang
5 gange efter anden gang
3 gange efter tredje gang
6 gange efter fjerde gang
4 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=4
Lige neden for trappen
14 gange efter første gang
10 gange efter anden gang
9 gange efter tredje gang
17 gange efter fjerde gang
14 gange efter sidste gang
Gennemsnittet= 12,8
5 gange efter første gang
6 gange efter anden gang
4 gange efter tredje gang
7 gange efter fjerde gang
9 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=6,2
kælderrum
9 gange efter første gang
11 gange efter anden gang
5 gange efter tredje gang
8 gange efter fjerde gang
14 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=9,4
Kældergang i et andet hjørne
2 gange efter første gang
5 gange efter anden gang
3 gange efter tredje gang
6 gange efter fjerde gang
4 gange efter sidste gang
Gennemsnittet=4
Lige neden for trappen
14 gange efter første gang
10 gange efter anden gang
9 gange efter tredje gang
17 gange efter fjerde gang
14 gange efter sidste gang
Gennemsnittet= 12,8
Forsøg 1.10
Vi har sat forsøget op og vi har lavet en streg mit på reagensgladset og fyldt vand op til stregen. Vi bevæger nu betastrålen og geigerrøret op og ned ad reagensgladset for at se hvornår vandet svækker strålen. Vi har fundet ud af at strålen den bliver svækket lige så snart den kommer under stregen altså der hvor der er vand imellem.
Derefter skulle vi dække vægten, samt reagensglasset med papir, hvorefter vi ville se om vi kunne ramme det punkt hvor linjen vi har tegnet er, ved at gå efter bibbe-lydene.
Mads første gang: 2 cm for lidt: 16,4g
Mads anden gang: 2 cm for lidt 16,7g
Mads tredje gang: 1 mm for meget: 24g
Simon første gang: 3 cm for langt: 33,5g
Simon anden gang: 2 cm for lidt 16g
Mikkel første gang: 5 cm for langt. 41,6g
Gennemsnitlige masse: 16,4+16,7+24+33,5+16+41,6 = 148,2 / 6 = 24,7g
Vores gennemsnitlige masse er cirka 0,7g for meget.
Mindste: 16g = 2cm for lidt
største: 41g = 5 cm for meget
Hvis man gerne ville have en mere præcis bestemmelse af højden af væsken i glasset, kunne man skærpe tællerens sigte, så at den ville tage et mere udelukkende syn fra kilden og ikke atmosfæren
Hverdagen: denne teknologi bruger man i hverdagen til automatisk på fabrikker at måle hvor meget fx cola der skal være i en cola-flaske.
Derefter skulle vi dække vægten, samt reagensglasset med papir, hvorefter vi ville se om vi kunne ramme det punkt hvor linjen vi har tegnet er, ved at gå efter bibbe-lydene.
Mads første gang: 2 cm for lidt: 16,4g
Mads anden gang: 2 cm for lidt 16,7g
Mads tredje gang: 1 mm for meget: 24g
Simon første gang: 3 cm for langt: 33,5g
Simon anden gang: 2 cm for lidt 16g
Mikkel første gang: 5 cm for langt. 41,6g
Gennemsnitlige masse: 16,4+16,7+24+33,5+16+41,6 = 148,2 / 6 = 24,7g
Vores gennemsnitlige masse er cirka 0,7g for meget.
Mindste: 16g = 2cm for lidt
største: 41g = 5 cm for meget
Hvis man gerne ville have en mere præcis bestemmelse af højden af væsken i glasset, kunne man skærpe tællerens sigte, så at den ville tage et mere udelukkende syn fra kilden og ikke atmosfæren
Hverdagen: denne teknologi bruger man i hverdagen til automatisk på fabrikker at måle hvor meget fx cola der skal være i en cola-flaske.
Forsøg 1.11
baggrundsstrålingen i fem minutter: 82
baggrundsstrålingen i gennemsnittet pr. minut: 82/5 = 16,4
Nu vil vi så finde tælletallet af fint køkkensalt og derefter trække vores gennemsnitlige baggrundsstråling fra.
Strålingen af salt i fem minutter: 64
minus baggrundsståling: 64 - 82 = -12
Dette prøver vi igen, men denne gang med ren Kaliumchlorid
Strålingen af ren Kaliumchlorid i 1 minut: 25
minus baggrundsstråling: 25 - 16,4 = 8,6
baggrundsstrålingen i gennemsnittet pr. minut: 82/5 = 16,4
Nu vil vi så finde tælletallet af fint køkkensalt og derefter trække vores gennemsnitlige baggrundsstråling fra.
Strålingen af salt i fem minutter: 64
minus baggrundsståling: 64 - 82 = -12
Dette prøver vi igen, men denne gang med ren Kaliumchlorid
Strålingen af ren Kaliumchlorid i 1 minut: 25
minus baggrundsstråling: 25 - 16,4 = 8,6
Forsøg 1.9
Vi har valgt den radioaktive kilde kaldt alfastråling. Alfastrålingen udsender positiv stråling, bestående af heliumkerner.
Nu tager vi målinger af kilden fra forskellige afstande.
Den første afstand vi måler kilden med er på 0 cm. med denne afstand viser tælletallet efter ti sekunder 2766.
0 cm = 2766
1 cm = 58
2 cm = 44
3 cm = 21
6 cm = 5
Nu tager vi målinger af kilden fra forskellige afstande.
Den første afstand vi måler kilden med er på 0 cm. med denne afstand viser tælletallet efter ti sekunder 2766.
0 cm = 2766
1 cm = 58
2 cm = 44
3 cm = 21
6 cm = 5
Opgave 2
i denne opgave skal vi se hvor meget forskellige materialer standser strålingen.
vi starter med at tage en almindelig stråling uden et materiale mellem geigerøret og alfakilden på 10 sek.
almindelig stråling: 24
1 stk. papir: 19
2 stk. papir: 22
3 stk. papir: 23
4 stk. papir: 25
5 stk. papir: 20
Dette forsøg virkede ikke som hensigten. vi tror at forsøget fejlede, fordi at papiret vi brugte var meget tyndt.
vi prøver forsøget igen tættere på (2cms afstand) med karton.
almindelig stråling: 32
1 stk: 32
2 stk: 38
4 stk: 36
Vi har nu fundet frem til at kilden skal endnu tættere på (0 cm afstand)
almindelig stråling: 349
4 stk: 100
Vi prøver nu med gammastråling og bly.
almindelig stråling: 846
3 blyplader: 482
vi prøver nu med betastråling og aluminiumplader
almindelig stråling: 3765
1 tyk aluminiumsplade: 25
i denne opgave skal vi se hvor meget forskellige materialer standser strålingen.
vi starter med at tage en almindelig stråling uden et materiale mellem geigerøret og alfakilden på 10 sek.
almindelig stråling: 24
1 stk. papir: 19
2 stk. papir: 22
3 stk. papir: 23
4 stk. papir: 25
5 stk. papir: 20
Dette forsøg virkede ikke som hensigten. vi tror at forsøget fejlede, fordi at papiret vi brugte var meget tyndt.
vi prøver forsøget igen tættere på (2cms afstand) med karton.
almindelig stråling: 32
1 stk: 32
2 stk: 38
4 stk: 36
Vi har nu fundet frem til at kilden skal endnu tættere på (0 cm afstand)
almindelig stråling: 349
4 stk: 100
Vi prøver nu med gammastråling og bly.
almindelig stråling: 846
3 blyplader: 482
vi prøver nu med betastråling og aluminiumplader
almindelig stråling: 3765
1 tyk aluminiumsplade: 25
Alfastråling og karton
y = tælletal
x = stykker karton
halveringstykkelse: ca. 2,7 stk. karton.
y = tælletal
x = stykker karton
halveringstykkelse: ca. 2,7 stk. karton.
gammastråling og bly
y: tælletal
x: stk. bly
halveringstykkelse: ca. 3,5 stk. bly
y: tælletal
x: stk. bly
halveringstykkelse: ca. 3,5 stk. bly
betastråling og aluminium plader
y: tælletal
x: stk. aluminium
halveringstykke: ca. 0,5 stk. aluminium
y: tælletal
x: stk. aluminium
halveringstykke: ca. 0,5 stk. aluminium
Opgave 3
Vi prøver nu at gøre det samme med ting, som vi selv vælger
starter med gammastråling igennem en telefon
almindelig stråling: 636
stråling bag telefon: 507
stråling bag lille plastik tap: 604
ske: 554
vat: 614
plastik-glas-plade: 437
Sten: 198
I dette forsøg har vi fundet ud af hvilke forskellige materialer, der skal til for at stoppe de forskellige strålinger.
I hverdagen kan man bruge det til på atomkraftværker at sikre området fra radioaktivt udslip. Derudover til at lave dragter, der sikrer forskellige arbejdende i forskellige forbindelser fra radioaktive skader, når at arbejdsmiljøet kan være radioaktivt
Vi prøver nu at gøre det samme med ting, som vi selv vælger
starter med gammastråling igennem en telefon
almindelig stråling: 636
stråling bag telefon: 507
stråling bag lille plastik tap: 604
ske: 554
vat: 614
plastik-glas-plade: 437
Sten: 198
I dette forsøg har vi fundet ud af hvilke forskellige materialer, der skal til for at stoppe de forskellige strålinger.
I hverdagen kan man bruge det til på atomkraftværker at sikre området fra radioaktivt udslip. Derudover til at lave dragter, der sikrer forskellige arbejdende i forskellige forbindelser fra radioaktive skader, når at arbejdsmiljøet kan være radioaktivt
Forsøg 1.8
Opstilling: vi tager en U-kerne og placere to vindinger på hver side. Derefter forbinder vi de to nederste huller på spolerne med hinanden, og forbinder de to øverste til et multimeter. Vi sætter derefter en metalplade med et hul i midten fast med tape lige foran mellemrummet mellem ankrene. Derefter satte vi geigerrøret i samme højde som alfa beta og gamma strålingerne og 3 meter væk fra ankrene, så strålingen mod geiger-røret går lige gennem hullet mellem ankrene.
Vi starter med at måle alfa betastrålingen hvert 10´ende sekund i 60 sekunder. Derefter gentager vi målingen med en anden strømstyrker gennem spolen.
Vi starter med at måle alfa betastrålingen hvert 10´ende sekund i 60 sekunder. Derefter gentager vi målingen med en anden strømstyrker gennem spolen.
3. Flyt geigerrøret lidt op eller ned. Prøv, om I ved at ændre strømstyrken kan få strålingen hen til geigerrøret. Hvad fandt I ud af?
Tællingstallet bliver drastisk højere op til 1,5 ampere, hvor den derefter falder mere og mere jo højere strømstyrken bliver.
4. Vend strømretningen gennem spolen. Hvad sker der med tælletallet?
2,5 volt og 0,5 ampere med omvendt strømretning får 181 i 10 sekunder
5,1 volt og 1 ampere med omvendt strømretning får 167 i 10 sekunder
7,5 volt og 1,5 ampere med omvendt strømretning får 147 i 10 sekunder
10 volt og 2 ampere med omvendt strømretning får 120 i 10 sekunder
12,9 volt og 2,5 ampere med omvendt strømretning får 133 i 10 sekunder
15,7 volt og 3 ampere med omvendt strømretning får 77 i 10 sekunder
Tælletallet falder jo højere volt og ampere der er og tælletallet er generelt meget lavere med omvendt strømretning.
Lillefingerreglen bruges til at finde kraften på en strømførende ledning i et magnetfelt.
Lillefingerreglen lyder: Hold højre hånd med håndfladen mod nordpolen og med fingrene i strømmens retning. Lillefingeren vil så vise retningen af kraften på ledningen.
5. Brug lillefingerreglen til at forklare jeres resultater. Husk, at betapartiklerne har negativ ladning.
De svarer derfor til en strøm, der går i modsat retning af betapartiklernes bevægelse.
Beta går mod ledningen
Gamma går lige igennem ledningen
6. Gentag målingen med både alfa- og gammakilden. Hvad viser disse målinger?
Alfa målingens tælletal er utrolig lavt og viser 26 på 0,5 ampere
med 1 ampere viser den 26 igen
med 1,5 ampere viser den 19
med 2 ampere viser den 21
med 2,5 ampere viser den 23
med 3 ampere viser den 14
7. Hvad er forklaringen på resultaterne med alfa- og betakilden?
Et godt råd: Forklaringen er ikke den samme i de to tilfælde.
Beta går mod ledningen
Gamma går lige igennem ledningen
Alfa går med ledningen
Vi skal lave det for at finde ud af, hvordan magnetisme har en effekt på de forskellige strålingstyper
Tællingstallet bliver drastisk højere op til 1,5 ampere, hvor den derefter falder mere og mere jo højere strømstyrken bliver.
4. Vend strømretningen gennem spolen. Hvad sker der med tælletallet?
2,5 volt og 0,5 ampere med omvendt strømretning får 181 i 10 sekunder
5,1 volt og 1 ampere med omvendt strømretning får 167 i 10 sekunder
7,5 volt og 1,5 ampere med omvendt strømretning får 147 i 10 sekunder
10 volt og 2 ampere med omvendt strømretning får 120 i 10 sekunder
12,9 volt og 2,5 ampere med omvendt strømretning får 133 i 10 sekunder
15,7 volt og 3 ampere med omvendt strømretning får 77 i 10 sekunder
Tælletallet falder jo højere volt og ampere der er og tælletallet er generelt meget lavere med omvendt strømretning.
Lillefingerreglen bruges til at finde kraften på en strømførende ledning i et magnetfelt.
Lillefingerreglen lyder: Hold højre hånd med håndfladen mod nordpolen og med fingrene i strømmens retning. Lillefingeren vil så vise retningen af kraften på ledningen.
5. Brug lillefingerreglen til at forklare jeres resultater. Husk, at betapartiklerne har negativ ladning.
De svarer derfor til en strøm, der går i modsat retning af betapartiklernes bevægelse.
Beta går mod ledningen
Gamma går lige igennem ledningen
6. Gentag målingen med både alfa- og gammakilden. Hvad viser disse målinger?
Alfa målingens tælletal er utrolig lavt og viser 26 på 0,5 ampere
med 1 ampere viser den 26 igen
med 1,5 ampere viser den 19
med 2 ampere viser den 21
med 2,5 ampere viser den 23
med 3 ampere viser den 14
7. Hvad er forklaringen på resultaterne med alfa- og betakilden?
Et godt råd: Forklaringen er ikke den samme i de to tilfælde.
Beta går mod ledningen
Gamma går lige igennem ledningen
Alfa går med ledningen
Vi skal lave det for at finde ud af, hvordan magnetisme har en effekt på de forskellige strålingstyper